Elad Itzkin Yoga Photography - Anemone Auora - img_2764 (Custom)

Yoga Typer

Velkommen til Blå Anemone Yoga Studie – Lollands første yoga studie 

                       

Her finder du en bred vifte af yogaformer, som alle har tilfælles at skabe ro, kærlighed og livsglæde for dig. 

 

Dao Yin Yoga 

Dao Yin betyder “At flytte Qi”, vores livskraft energi. Dao Yin Yoga handler om netop det. Forståelsen kommer fra et daoistisk system, hvor man transformerer energi kroppen, helbreder den fysiske krop og øger den indre alkymi for i sidste ende at nå fuld oplysning.
Denne yoga stil er ekstremt effektiv til at mindske smerter, helbrede indre ubalancer og sygdom. Derfor er dette den yoga stil som jeg benytter til at hjælpe dig med at komme tilbage i balance.

Læs mere om Dao Yin Yoga her: www.thedaoyinyoga.dk

Yogastilen giver dig mulighed for at søge helt ind i dig selv gennem yin yoga stillinger, som holdes i 3-4 min kombineret med et aktivt åndedrættet.
Denne yogaform anbefales særligt til personer med længerevarende smerter, slidgigt, stress, emotionelle problemer, afhængighedsproblemer og elitesportsudøvere.
Men alle slags mennesker vil mærke fordelene ved stillingerne, som er tilrettelagt så alle kan være med.
Stilen integrerer den nyeste viden inden for Smertevidenskab og Fascia Studier med Yin Yoga, Hatha Yoga og Qi gong.

Dao Yin Yofa hjælper på:

  • Balancere  dit mentale selv :”følelser og tanker”
  • Balancere din fysiske krop og mindske smerter
  • Styrke din bevidthed og dit åndedræt
  • Skabe indre fred og ro
  • Finde din indre styrke og intuition

Læs mere om dao yin yoga her: www.anemoneyoga.dk

og her: www.thedaoyinyoga.dk 

 

Hatha Yoga

Hatha er den mest traditionelle og klassiske yoga form. I Hatha yoga vil du træne dit åndedræt, ledrotationer, balance stillinger, solhilsner, månehilsner, krigerstillinger og afslutter altid timen med afspænding. Alle kan deltage på Hatha yoga hold og der vil være tid til at du får vejledning med din lærer.

Blid Hatha Yoga 

Blid hatha består af blide langsomme stræk, små momenter af blid flow yoga, åndedrætsøvelser og afspænding. Formålet med yogaen er at give slip på  kroppen og sindet og lytte og reagere efter, hvad kroppen har brug for den enkelte dag. Du kommer via yoga stillingerne ind i en meditativ tilstand, hvor hovedet tømmes og opmærksomheden og nærværet rettes ind mod kroppen. Vejrtrækningen er i fokus og stillingerne vil tage udgangspunkt i vores ind og udåndinger, så vi kan åbne op for kroppen og hjertet og samtidig give slip på spændinger, smerter og på det, der ligger gemt og som vi ikke længere har brug for.

Yin Mind 

Yinmind er en fusion af yin yoga og mindfulness. Det er en rolig og blid yogaform, som handler om at løsne op for kroppen og balancere nervesystemet. I min undervisning arbejder jeg med krop og sind som en helhed. Vi placerer kroppen i forskellige yin yoga stillinger, med formålet at stimulere kroppens bindevæv, og den vej igennem opnå en øget smidighed, ro, balance og nærvær. Bindevævet arbejder meget langsomt, og vi vil derfor ligge i stillingerne i længere tid (3-10 min). Vi arbejder gennemgående med åndedrættet, som har en beroligende og udrensende effekt på hele vores system.

Mindfulness er ligeledes en del af yoga praksissen, hvor vi træner at være tilstede med det der er, uanset hvordan det end arter sig. Når vi er tilstede i kroppen, har kroppen nemlig det mest optimale arbejdsmiljø i forhold til at give slip på spændinger og genoplade sig selv.

Yin Yoga

Yin Yoga er en yogaform, hvor tid er en afgørende faktor. Modsat andre yogaformer, hvor du hurtigt skal skifte fra en stilling til en anden, skal du under yin-yoga holde stillingerne i længere tid. Det skal du for at koncentrere dit flow i kroppen og få dit bindevæv til at give slip.
Hvis du tidligere har været aktiv inden for sport, men en skade har holdt dig på sidelinjen, er der god grund til at begynde at dyrke Yin Yoga. Dette kan nemlig hjælpe dig med at komme tilbage på banen.
Det særlige ved Yin Yoga er, at de længerevarende stillinger ikke i samme grad som andre yogaformer arbejder med musklerne. I Yin Yoga arbejder du med bindevævet, som strækkes blidt gennem bevægelserne.

Flow & Danse Yoga

Flow er en kombination af intuitiv dans og yin yoga. Vi starter med at bevæge os intuitivt til musik, hvor vi kan bevæge os med det som er tilstede inden i os på den pågældende dag. Efterfølgende bevæger vi os over i et langsomt og blidt yin flow. Her bevæger vi os i takt med rolige og dybe vejrtrækninger. Yoga i flow er en helt vidunderlig meditativ måde, at være tilstede i kroppen på, mens den er i bevægelse.

 

Pilates Yoga Klasse 

Pilates Yoga varmer hele kroppen op og benytter styrkende pilates øvelser til at skabe mobilitet i både store og små muskler i kroppen. Hele kroppen bliver brugt i klassen, hvor du gennem øvelserne vil øge din kropsbevidsthed. Pilates er både styrkende og skånsomt på samme tid. 

Efter pilates øvelser går denne yogaklasse over i Yoga øvelser, som cirkulerer koppens energi, øger smidighed, opbygger, styrker og løsner op for spændinger. I yogaen inkluderes åndedrættet og bringer balance i krop og sjæl. På den måde opnås både et mentalt pusterum og en stærk mobil krop ved denne klasse.

Pilates yoga afsluttes med et mix af kropsscanning, meditation og afspænding. 

 

 

Soft Yoga Class – english

Soft yoga classes are meditation-based classes that combine deep slow yoga practice with meditation. There is no need to be able to sit cross-legged or completely still for hours, these classes are for complete beginners and more experienced meditators alike. In this class you will learn simple techniques and tips for you to be comfortable, calm down the mind and find a meditation practice that works for you.